Oplysninger &
Forretnings-
betingelser.

 

Udførelsen af opdraget herunder undtagne opdrag

Jeberg Advokatfirma og klienten aftaler omfanget af opgaven inden opstart af den juridiske bistand.

Jeberg Advokatfirma forpligter sig overfor klienten til at yde kvalificeret juridisk bistand, der leveres til aftalt tid og i aftalt omfang.

Alle opgaver udføres i overensstemmelse med Advokatrådets advokatetiske regler, retsplejelovens regler om advokater samt anden relevant lovgivning. De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.

Advokater i Jeberg Advokatfirma er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er medlem af Advokatsamfundet.

Jeberg Advokatfirma er undergivet reglerne i hvidvaskloven og skal derfor blandt andet indhente og opbevare identitetsoplysninger på klienten. Jeberg Advokatfirmaer forpligtet til at opbevare identitetsoplysningerne i mindst 5 år efter klientforholdet er ophørt.

Jeberg Advokatfirma rådgiver ikke om skatteretlige eller afgiftsmæssige forhold, men kan på forespørgsel henvise til skatterådgivere

Jeberg Advokatfirma påser ved oprettelse af alle sager og ved alle klientetablering at der ikke eksisterer eller opstår interessekonflikter.

Fortrolighed

Jeberg Advokatfirma er forpligtet til at behandle alle oplysninger modtaget af klienten eller modtaget om klienten fortroligt. Alle ansatte hos Jeberg Advokatfirma er pålagt tavshedspligt.

Ansvar, forsikring og ansvarsbegrænsning
  • Jeberg Advokatfirma er ansvarlig for den leverede rådgivning i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
  • Jeberg Advokatfirma er ikke ansvarlige for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image mv.
  • Jeberg Advokatfirma hæfter ikke for eventuelle fejl begået af underleverandører, som Jeberg Advokatfirma efter aftale med klienten har overladt dele af arbejdsopgavens løsning til.
  • Jeberg Advokatfirma er ansvarsforsikret i forsikringsselskabet HDI Global Specialty SE, Denmark, Indiakaj 6, 1. sal, 2100 København Ø. Jeberg Advokatfirma har tegnet ansvarsforsikring og stillet garanti efter de af Advokatsamfundets fastsatte regler. Ansvarsforsikringen dækker udøvelse af al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.
  • Jeberg Advokatfirmas ansvar for rådgivning er begrænset til 5 mio. kr.
  • Jeberg Advokatfirma har ikke tegnet forsikring mod elektronisk indbrud i netbank (f.eks. hacking), og dermed er indestående på klientkonti ikke forsikret mod elektronisk indbrudstyveri. Jeberg Advokatfirmapåtager sig intet ansvar for tab som følge af elektronisk indbrud på klientkonti.
  • Vi gør opmærksom på, at vi efter nærmere aftale har mulighed for konkret at forhøje vores ansvarsdækning og dermed de anførte begrænsninger af vort erstatningsansvar, såfremt en klient ønsker, at vi skal påtage os et større ansvar vedrørende et konkret projekt.
  • Jeberg Advokatfirma er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image og lignende.
  • Jeberg Advokatfirma hæfter ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som Jeberg Advokatfirma har henvist en kunde til, ligesom Jeberg Advokatfirma ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som Jeberg Advokatfirma efter aftale med klienten har overladt dele af opgavens løsning til.
    Honorar, fakturering og klientmidler

    Jeberg Advokatfirmas salær baserer sig på den anvendte tid med en timesats på kr. 2.800 med tillæg af moms, men under hensyntagen til bl.a. opdragets kompleksitet, ansvaret som er forbundet med opdraget, anvendelse af specialistkompetencer, det opnåede resultat og sagens værdi for klienten samt om opdraget er sket under særligt tidspres og uden for normal åbningstid.

    Advokatsekretærbistand afregnes med en timesats på DKK 1.250 inkl. moms.

    Flere sagstyper – f.eks. boligsager, omskødninger, testamenter, ægtepagter mv. afregnes dog efter en fast, på forhånd aftalt og oplyst takst.

    Opgaverelaterede omkostninger og udlæg, herunder gebyrer, rejse- og opholdsudgifter, forplejning, større kopierings- og forsendelsesudgifter samt eksterne transmissionsudgifter betales af klienten ud over honoraret. Jeberg Advokatfirma er ikke forpligtet til at afholde udlæg på vegne af klienten.

    I forbindelse med påbegyndelsen af en opgave vil klienten efter anmodning blive oplyst om honorarets størrelse, hvis det er muligt ud fra opgavens karakter. Kan honoraret ikke oplyses, vil den måde honoraret beregnes på, fx de timepriser der anvendes, blive oplyst. Jeberg Advokatfirma vil på forespørgsel afgive estimat på størrelsen over det forventede salær.

    Jeberg Advokatfirma afregner månedsvis bagud og ved sagens afslutning.

    I visse sagstyper vil opgaven kun blive løst, hvis der indbetales et nærmere aftalt depositum på Jeberg Advokatfirmas klientkonto. Er dette tilfældet, vil det blive særskilt oplyst.

    Alle beløb, der indbetales til Jeberg Advokatfirmas klientkonti, indsættes på Jeberg Advokatfirmas klientbankkonto i Jyske Bank, og behandles efter reglerne om betroede klientmidler.

    Betalingsfristen for afregning af vores fakturaer er medmindre andet er aftalt otte (8) dage fra fakturadato. Ved forsinket betaling beregnes en rente efter Rentelovens regler.

    Klientkontomidler er omfattet af indskydergarantifonden i henhold til lov om en garantifond for indskydere m.v., der som udgangspunkt dækker op til EUR 100.000, medmindre der i henhold til loven gælder anden dækning.

    Dækningsloftet beregnes for det enkelte pengeinstitut pr. kunde og omfatter kundens indeståender på egne konti, på separate klientkonti og på samleklientkonto. Jeberg Advokatfirmapåtager sig intet ansvar for en klients tab som følge af det kontoførende pengeinstituts økonomiske sammenbrud.

    Depositum

    Afhængig af sagens karakter kan Jeberg Advokatfirma opkræve depositum ved sagens start.

    Jeberg Advokatfirma er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.

    Persondatapolitik

    Hos Jeberg Advokatfirma prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt.

    Nærværende persondatapolitik forklarer, hvordan Jeberg Advokatfirma behandler dine personoplys­ninger som klient hos os i forbindelse med juridisk rådgivning og sagsbehandling, her­un­der retssager. I det følgende redegøres for, hvordan vi indsamler, anvender og videregiver de personop­lysninger, som du efterlader og/eller afgiver, når du er klient hos os eller på anden vis kommunikerer med os.

    Der kan forekomme løbende ændringer i denne persondatapolitik. Alt efter de specifikke ændringer vil vi muligvis også give dig en supplerende politik. Vi opfordrer dig til at gen­nem­se vores persondatapolitik løbende for at holde dig opdateret om vores praksis for behandling af personoplysninger.

    Dataansvarlig
    Følgende juridiske enhed er datasvarlig for behandlingen af dine personoplysninger:

    Jeberg Advokatfirma
    CVR-nr. 42523607
    Købmagergade 60, 3.
    1150 København K

    Du kan kontakte os på +45 26 74 35 44 og cj@jebergadvokatfirma.dk 

    Behandling af personoplysninger om klienter, samarbejdspartnere og andre eksterne
    Vi vil indsamle de oplysninger, som du giver os direkte. Dette vil være tilfældet, når du er klient hos os, ringer til os, sender os e-mails, kommunikerer med os via en tredjepart, eller på anden vis interagerer med os.

    Formål

    Formålet med behandlingen af personoplysninger er juridisk rådgivning og sagsbehand­ling, herunder retssager.

    I forbindelse med ejendomshandler behandles der oplysninger med henblik på ud­arbej­delse af købsaftale og skøde, optagelse af lån, berigtigelse af handlen ved tinglysning, udarbejdelse af refusionsopgørelse, samejeoverenskomster, deklarationer samt efterfølgende tinglys­nings­mæssige og admini­stra­tive forhold.

    I familie- og arveretlige sager behandler vi oplysninger med henblik på at kunne oprette ægtepagter, fuldmagter og testamenter, samejeoverenskomster, gældsbreve, gaver, bo­behandling samt relevant og krævet registrering og indberetning hos myndigheder og private som banker, forsikringsselskaber o. lign.

    I sager om foreningsretlig rådgivning behandler vi de oplysninger, som er nødvendige for løsning af opgaven og som er af personlig karakter på samme måde som i de foregående to afsnit.

    Kategorier af personoplysninger

    De kategorier af oplysninger, vi kan indsamle om dig inkluderer typisk dit navn, adresse, telefonnr., e-mailadresse, bankoplysninger, økonomiske forhold, boligform (ejer, lejer eller andelshaver) professionelle oplysninger (fx den virksomhed eller myndighed du repræ­sen­terer, din titel, etc.) og enhver anden oplysning, som du vælger at give os. Vores behand­linger af disse oplysninger sker med henblik på at indgå eller opfylde en kontrakt mellem dig eller den virksomhed du repræsenterer (altså etablere et klientforhold), hvorfor vores behandlingsgrundlag er databeskyttelsesforordningens (”GDPR”) art. 6, stk. 1, litra b. Vi kan ligeledes behandle ovenstående personoplysninger som led i vores legitime interesse i at besvare din henvendelse, hvis vi ikke har indgået en kontrakt, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f.

    Vi indsamler og behandler dit CPR-nr. til brug for berigtigelse af ejendomshandlen samt eventuelle efterfølgende tinglysningsmæssige ekspeditioner, herunder fx på­teg­­ning af deklarationer, hvor CPR-nr. skal oplyses i forbindelse med tinglysning, jf. tinglysnings­lovens § 9, jf. databeskyttelseslovens (”DBL”) § 11, stk. 2, nr. 1, jf. GDPR art. 87.

    Efter omstændighederne kan vores juridiske bistand medføre, at vi er nødsaget til at behandle følsomme personoplysninger eller strafbare forhold, fx i familie- og arverets tvister eller rekonstruktionsrådgivning. Vores hjemmel til behandling i sådanne sammen­hænge er GDPR art. 9, stk. 2, litra f for følsomme oplysninger og DBL § 8, stk. 3 og 4 for oplysninger om strafbare forhold.

    Hvis Jeberg Advokatfirmas juridiske rådgivning er underlagt hvidvaskloven, er vi i de kon­krete situationer forpligtet til at foretage kundekendskabsundersøgelser (KYC), hvorfor vi behandler identitetsoplysninger, CPR-nr. og paskopi om klienter og dennes reelle ejere identitetsoplysninger, inden der etableres en forretningsforbindelse eller udføres en trans­aktion. Vores retsgrundlag er GDPR art. 6, stk. 1, litra c, samt DBL § 11, stk. 2, nr. 1.

    Vi kan også indsamle oplysninger om dig fra andre kilder, herunder offentlige registre, fx CVR.dk, og kombinere dette med de oplysninger som du selv har givet til os. 

    Modtagere af personoplysninger

    I forbindelse med ejendomshandler kan dine personoplysninger blive videregivet og delt med tinglysningsretten, sælger/køber (alene oplysningerne i købsaftalen), din bank, realkreditinstitut, forsikringsselskab og eventuelle ejendomsmæglere involveret i handlen.

    Grundlaget for videregivelsen er vores legitime interesse i at kunne berigtige handlen, jf. DBL § 6, stk. 1, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f, eller hvis videregivelsen er nødvendig til opfyldelse af en kontrakt, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra b.

    For så vidt angår videregivelsen af dit CPR-nr. til tinglysningsretten skal dette oplyses ved tinglysning af dokumenter med henblik på entydig identifikation af dig, jf. tinglysnings­lovens § 9, jf. DBL § 11, stk. 2, nr. 1 og nr. 3, 2. led, jf. GDPR art. 87.

    Grundlaget for videregivelsen til køber/sælger, bank, realkreditinstitut, forsikringsselskab og eventuelt også ejendomsmægler, er vores legitime interesse i at kunne udarbejde skøde og købsaftalen, bistå med indgåelse heraf samt øvrige administrative opgaver med tilknytning hertil, jf. DBL § 6, stk. 1, jf. GDPR art. 6, stk.1, litra f, eller hvis videregivelsen er nødvendig til opfyldelse af en kontrakt, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra b.

    Visse personoplysninger vil blive indberettet til offentlige myndigheder, hvis det er krævet ved lov, fx indberetninger til Skat, Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet. Retsgrundlaget for sådan videregivelse af dine personoplysninger er vores retlige forpligtelse, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra c, samt DBL § 11, stk. 2, nr. 1.

    Jeberg Advokatfirma benytter og videregiver personoplysninger til databehandlere, som leverer vores IT-systemer, herunder hosting, backup og support. Alle er underlagt data­behandleraftaler og er forpligtet til fortrolighed. Vi benytter pt. Legis 365 som advokat­system, som leveres af iVISION ApS.

    I tilfælde af at Jeberg Advokatfirma har behov for rådgivning, fx juridisk eller revisions/ regnskabsmæssig, kan vi ligeledes videregive dine personoplysninger til vores eksterne advokat, revisor, eller anden rådgiver grundet vores legitime interesse i at kunne fast­lægge, forsvare eller gøre et retskrav gældende, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f og art. 9, stk. 2, litra f.

    Sikkerhed
    Vi har implementeret sikkerhedsforanstaltninger til sikring af, at vores interne procedurer lever op til vores høje sikkerhedspolitiske standarder. Vi bestræber os således bedst muligt på at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personoplysninger – dette inkluderer kryptering og pseudonymisering hvor muligt.

    Dine rettigheder
    Du er til enhver tid berettiget til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig (ind­sigtsret), dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har endvidere ret til at gøre indsig­else mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personoplysninger. Du har herudover også ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret dine personoplysninger efter reglerne herom. Du har desuden ret til at få udleveret oplysninger om dig selv, som du har givet til os, og til at få transmitteret disse oplysninger til en anden dataansvarlig (dataportabilitet).

    Du kan ligeledes til enhver tid tilbagekalde et samtykke, som du har afgivet. Tilbagekaldelse af et samtykke vil have virkning for den fremtidige behandling af dine personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du kontakte os som angivet ovenfor.

    Cookies og links til andre websites mv.
    Vi anvender ikke cookies på vores hjemmeside, men den kan indeholde links til andre websites eller til integrerede websites. Vi er ikke ansvarlige for indholdet af andre sel­ska­bers websites eller deres praksis i forbindelse med indsamling af personoplysninger. Når du besøger andre websites, opfordres du til at læse indehaverens politik med hensyn til beskyttelse af personoplysninger samt andre relevante politikker.

    Overførsel til tredjelande
    Hvis dine personoplysninger overføres til dataansvarlige eller databehandlere, der er lokaliseret i lande uden for EU/EØS, der ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel være beskyttet af EU-Kommissionens standardbestemmelser. 

    Sletning af personoplysninger
    Vi sletter løbende dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem til opfyldelsen af et eller flere af de formål, som fremgår ovenfor. Som udgangspunkt opbevares oplysningerne dog ikke længere end 15 år fra din sags afslutning, jf. foræld­el­sesloven og de advokatetiske regler om opbevaring af sagsoplysninger.

    Personoplysninger til brug for Jeberg Advokatfirmas KYC-forpligtelser opbevares i 5 år i overensstemmelse med hvidvaskloven.

    Klage til Datatilsynet

    Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

    Kontakt, ændringer af oplysninger and klageadgang

    Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personoplysninger, som vi har registreret om dig, ønsker at få adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, kan du rette henvendelse til os på cj@jebergadvokatfirma.dk

    Kontakt os venligst, hvis du har spørgsmål eller ønsker at klage vedrørende behandlingen af dine personoplysninger. I den forbindelse bedes du kontakte advokat Carsten Jeberg på cj@jebergadvokatfirma.dk. Du kan også indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, telefon 33 19 32 00, e-mail dt@datatilsynet.dk.

    Arkivering

    Sagsakter opbevares på arkiv i 5 år regnet fra sagens afslutning, hvorefter sagsakterne makuleres. Boligsager opbevares dog elektronisk i 10 år.

    Rådgivning, Lovvalg og værneting

    Jeberg Advokatfirma er alene kvalificeret til at rådgive om forhold omfattet af dansk ret, og Jeberg Advokatfirmas rådgivning er udelukkende begrænset til dansk ret, medmindre andet udtrykkeligt aftales vedrørende den konkrete opgave.

    Jeberg Advokatfirmas rådgivning og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister skal afgøres af Københavns Byret.

    Jeberg Advokatfirma er underlagt de Advokatetiske Regler. Klienten kan indbringe klager over rådgivning til advokatmyndighederne (www.advokatsamfundet.dk), Kronprinsessegade 28, 1306 København K, eller via mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk. En klage kan vedrøre en advokats adfærd eller honorar.

    Anvendelse af vores rådgivning

    Vores rådgivning målrettes til den konkrete opgave og må derfor ikke anvendes til andet formål uden vores forudgående skriftlige accept. Jeberg Advokatfirma er alene ansvarlig overfor klienten for den rådgivning der er ydet, og tredjemand kan ikke støtte ret herpå, medmindre andet er aftalt skriftligt.

    Klienten får de nødvendige rettigheder til at bruge det skriftlige materiale, som Jeberg Advokatfirma leverer til klienten i forbindelse med sagen, men Jeberg Advokatfirma har og beholder alle ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder til materialet.

    Gyldighed

    Disse forretningsbetingelser er gældende fra den 1. oktober 2021, og gælder i mangel af anden skriftlig aftale for enhver rådgivning Jeberg Advokatfirma yder til klienten efter denne dato.

    Der tages forbehold for senere ændringer i forretningsbetingelserne. Jeberg Advokatfirmas til enhver tid opdaterede forretningsbetingelser findes på vores website: www.jebergadvokatfirma.dk